Logo
Enkeltheden i Nyboligs logo står for sikkerhed og kvalitet, samtidig med at logoet er med til at skabe genkendelighed og bidrager til en stærk afsenderidentifikation. Logoet skal stå alene.
Kontrast
Logoet skal stå i klar kontrast til baggrunden, for at opnå bedst mulig læsbarhed og genkendelighed.
Gør ikke
Logoet må ikke ændres eller gentegnes på anden måde, og respektafstanden til logoet skal overholdes.
Eventuelle tidligere versioner af logoet bør aldrig anvendes.
Valg af logo
'Sammen med Nykredit'
Knytning til Nykredit skal fremstå når logoet er større end 150px eller 3cm.
Hvis logoet er mindre, benyttes den ‘rene’ versionen af logoet.
Logo i bredt format
Logoet i bredformat benyttes kun til facader.
Respektafstand
Respektafstanden til logoet er 1/3 af logoets størrelse, dette svarer til bredden af den blå søjle i logoet.
Den definerede respektafstand til logoet sikrer optimal afkodning og tydelighed, og det er derfor vigtigt at denne overholdes.
Retningslinjer for forretningsnavn
Det er muligt at placere forretningsnavnet under logoet som vist til højre. Forretningsnavnet skrives med typografien (fonten) ‘Franklin Gothic’ og i fontvægten ‘Demi’.
Forretningsnavnets afstand til logoet er 1/16 af logoets størrelse, og højden på forretningsnavnet er 2/16 af logoet.
Forretningsnavnet skrives i farven Midnatsblå og med stort forbogstav.
Logo farver
Logo farven Nybolig Grøn er en stor del af vores visuelle identitet, og er derfor integreret på tværs af vores platforme og materiale. Dette er med til at skabe en genkendelighed.
Logo farverne Nybolig Blå og Nybolig Grå benyttes kun til logoet.
Logo og pay-off placering
Nybolig logoet kan placeres i alle fire hjørner af en side til print eller til skærm. Pay-off ‘Til alle tider. Til alle hjem.’ placeres i et af de andre hjørner. Logoet placeres med 1/3 af logoets størrelse til de to nærmeste kanter.
Logo konstruktion
Logoet findes i forskellige formater, og konstruktionen af logoet afhænger derfor af, hvilket format der benyttes.
Til venstre ses det, hvordan logoet er konstrueret alt efter om det er Nybolig logoblokken eller Nybolig Landbrug logoblokken.
Logo konstruktion: bredformat
Ved brug af logoet på facader, benyttes logoet i bredformat. Opbygningen af logoet i bredformat kan ses til højre.
Vær opmærksom på, at facader er det eneste sted, vi benytter logoet i bredformat.
Download Nyboligs logoer
Her kan du hente alle logoer for både Nybolig, Landbrug og Liebhaveri i forskellige formater.
Hvis du er i tvivl om, hvilke filformater og farveformater du skal bruge logoet i, findes herunder en guide.
Guide til filformater
Brug PNG når...
- logoet skal anvendes til et digitalt formål (PowerPoint, website o.l.)
- du skal bruge en transparent baggrund til logoet.
Brug SVG når...
- du skal bruge en transparent baggrund til logoet.
- logoet skal kunne skaleres. Et SVG logo kan gøres så stort og så småt, som du ønsker uden, at logoet mister sin kvalitet.
- du har brug for en lille fil-størrelse. I forhold til png fylder svg betydeligt mindre.
- logoet skal eksporteres til kode. SVG kan redigeres i CSS og JavaScript
Brug EPS/AI når...
- logoet skal anvendes til print. Vi anbefaler helst at benytte EPS, men typisk vil både AI (Adobe Illustrator) og EPS være tilstrækkeligt. SVG accepteres ikke af printeren, og PNG kan være for lav i kvalitet til tryk.
- Brug CMYK når logoet benyttes til print
- Brug RGB når logoet benyttes til digitalt materiale (PowerPoint, website, SoMe post o.l.)